Vi har en fantastisk Himmelsk Far, som elsker os så højt, og ønsker at være involveret i alle områder af vores liv. Han længes efter at være med i de svære tider, så vel som i de gode tider. Han ønsker at sidde sammen med os, når vi græder, og le med os, når vi jubler. Vi kan altid komme til Ham.
Jeg har haft nogle fantastiske øjeblikke i mit liv, hvor jeg har valgt at tilbede Jesus som min første reaktion på dårlige nyheder. Det at gå til Gud som min første handling, er blevet en prioritet, når jeg får dårlige nyheder, eller noget har såret mig. Når jeg kan lovsynge Han i den situation, sætter det Ham tilbage på tronen, og giver mig Hans perspektiv og visdom. Jeg har ofte valgt at lovsynge gennem tårer, fordi jeg ved , at Han er god, og ‘alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter Hans beslutning er kaldet’ (Rom. 8,28).
Men tidspunkter der har været endnu mere fantastiske er dem, hvor jeg har valgt at lovsynge Jesus som min første reaktion på gode nyheder.
Dele de gode nyheder
I Lukas 17 kan vi læse historien om de ti spedalske.
Da de bad Jesus om at forbarme sig over dem, sagde Han, at de skulle gå hen og blive undersøgt af præsterne. Mens de var på vej, blev de helbredt. Men kun en af dem vendte tilbage til Jesus for at prise Ham, og sige tak. Jesus kommenterer endda på det: “Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?” (Luk 17, 17-18).
Var de ni andre utaknemlige? Nej, det tror jeg faktisk ikke. De var sikkert meget taknemlige. De var bare så begejstrede over at være helbredt, at de ønskede at fortælle det til deres kære. Og hvem kan bebrejde dem det? Spedalske på den tid boede ikke sammen med deres familier. De havde måske ikke set dem i årevis, for slet ikke at tale om at give dem et knus. Selvfølgelig ønskede de at se deres familier. De havde måske endda planer om at vende tilbage til Jesus senere, for at sige tak. Men de vendte ikke tilbage til Jesus som det først.
Når der sker os noget godt, ønsker vi at dele det med omverdenen. Måske ringer vi til en ven, eller deler det på de sociale medier. Selvfølgelig bør vi dele de gode nyheder. Men husker vi at komme tilbage til Jesus og siger tak? Og hvor mange af os gør det som den først handling?
En stærkere relation
Vores begejstring og glæde over gode nyheder er ofte på sit højeste, første gang vi deler det med nogen. Næste gang er glæden taget en smule af, og den er endnu mindre tredje og fjerde gang.
Arthur Burke opdagede på et tidspunkt, at den første person han delte gode nyheder med, var den person, hvor hans relation blev styrket. Når Gud gjorde noget fantastisk og han ringede til folk for at dele det, glædede de sig sammen og deres fællesskab blev stærkere. Men senere, når han gik til Gud for at prise Ham, for det Han havde gjort, var hans begejstring og glæde blevet meget mindre. Så han besluttede sig for at gå til Gud som den første, når han fik gode nyheder, og igennem dette så han, hvordan hans relation med Gud blev styrket.
Jeg beder ofte en kort takkebøn til Gud, i de øjeblikke hvor jeg finder ud af, hvad Han har gjort. Men hvis jeg allerede har delt nyhederne med andre, næste gang jeg kommer ind i Guds nærvær, så må jeg indrømme, at min takkebøn ikke er så brændende som den kunne være. Så på det seneste har jeg også valgt at fejre gode nyheder med Gud først. At gøre lovsang til min først reaktion på gode nyheder.
En særlig velsignelse
Én mand vendte tilbage til Jesus, som det første han gjorde efter at være blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst, og kastede sig ned for Jesu fødder. Han gav Jesus den først begejstring og glæde. Og Jesus reagerede ved at sige: ‘Din tro har frelst dig’ (Luk. 17,19).
Ordet ‘frelst’ er oversat fra det græske ord ‘sozo’, som betyder at frelse, udfri, gøre godt, gøre hel. De ni andre blev rene i deres krop, men denne mand blev frelst i krop, sjæl og ånd. Han modtog en særlig velsignelse, fordi han kom tilbage til Jesus som det første.
Jeg har mærket, hvordan der er en særlig nåde, lige efter vi har modtaget gode nyheder. Det føles som en særlig boble af ekstra glæde, vi kan opleve, hvis vi vælger at komme til Jesus som vores første reaktion. Disse glædes-øjeblikke har været nogle af de bedste i mit liv. Det føles som en fejring med hele Himlen. Som fyrværkeri der bliver skudt af. Ofte viser Ham mig også flere detaljer om, hvad der skulle til, for at Han kunne få dette gennembrud til mig.
Hvordan kan jeg så gå til andre først? Det er nok blevet en vane. Men det er helt sikker værd at forme en ny vane. Mit forhold til Gud bliver styrket i disse øjeblikke. Selv hvis jeg kun har et par minutter. Når jeg giver Ham det første af min glæde, begejstring og pris, kommer jeg tættere på Ham, og min glæder fylder over endnu mere.
