Walking with Jesus through grief

Vandre med Jesus igennem sorg


4 nøgler der har hjulpet mig til helbredelse efter større tab.

Hvordan finder vi glæde igen, når vi sørger? Når sorg er dyb og smertefuld, kan det virke umuligt at finde glæden igen. Men hvis vi kan finde vejen tilbage til fred sammen med Jesus, vil det også lede os til glæden.

Store tab og hjertesorg omkring os
Vi lever i en verden med store tab og smerte. Vi oplever det i vores eget liv og ser det overalt omkring os.

Da Gud skabte mennesket, skabte Han os til at leve i Edens have. Der var ingen død, adskillelse eller tab. Vores hjerter er ikke vant til det og har ikke en naturlig måde at håndtere det på. Derfor kan vi opleve dyb smerte, når vi bliver tvunget til at være adskilt fra en person, et job eller en situation, som vi elskede og gav vores hjerter til.

Nogle af de største forandringer vi oplever i livet, på den gode måde, er nye familiemedlemmer, nyt job eller nyt hjem. Derfor giver det mening, at nogle af de største tab vi oplever, er af familiemedlemmer eller mennesker vi er tæt på, vores job eller vores hjem.

Ingen af os er immune over for dette. Vi oplever det alle og nye tab opstår hele livet igennem. Men de gode nyheder er, at Jesu offer på korset også kan bringe helbredelse til vores sorg. Han er tæt på os og vil vandre med os igennem det.

For et par år siden, da jeg endnu en gang oplevede sorg, gav Helligånden mig nogle nye åbenbaringer og fire praktiske nøgler, der hjalp mig med at bearbejde det, jeg følte. Jeg kunne vandre med Jesus igennem sorgen.

Disse nøgle er ikke en hurtig-løsning. Afhængig af størrelsen på dit tab, har du måske behov for at gennemgå disse trin igen og igen. Men de har været til så stor hjælp for mig igennem de sidste år, at jeg ikke længere kunne holde dem for mig selv.

Vær tålmodig 
Inden jeg gennemgår de fire nøgler, vil jeg bare minde dig om at være tålmodig og kærlig overfor dig selv. Selvom vi kunne ønske det, så er der ingen hurtig-løsning i sorgprocessen. Sorgen kommer i bølger. Vi kan tro, vi er okay, og så sker der noget uventet, som udløser det igen. Det er vigtigt at anerkende det, føle det og ikke blive vred eller utålmodig med dig selv.

I Jakobs brev 1,12 står der: “Salig er den, som holder ud i prøvelse.”

Dette er ret interessant. Hvorfor lægger han vægt på at være “udholdende / tålmodig” i prøvelser og ikke “stærk” eller “modig”? Jeg kan ikke svare ang. alle prøvelser, men det passer i hvert fald på prøvelsen i sorg. Det bedste vi kan gøre er at være tålmodige og holde ud. Læne os ind til Gud og stole på ham. Han vil få os igennem.

Vi ønsker måske bare at skubbe følelserne væk, eller vende os væk fra Gud, fordi vi bebrejder ham for at lade dette ske. Eller måske ønsker vi bare at begrave os selv i selvmedlidenhed. Men ingen af disse reaktioner vil hjælpe i helbredelsesprocessen. Det er kun, når vi stoler på Gud og tillader os selv at føle smerten og give den til ham, at vi kommer stærkere ud på den anden side.

Det første chok
Nogle gange kommer det ud af det blå, når vi mister en kær, et job eller et hjem. Det giver os et chok. Hvis du lige har oplevet noget lignende, så giv det noget tid, før du begynder at behandle din sorg, så chokket kan aftage.

Dit hjerte og sind er på dybt vand og prøver at forstå, hvad der lige er sket. Dit liv er lige blevet forandret, måske med store konsekvenser, og der er ingen vej tilbage. Vores hjerte og sind har brug for at bearbejde det, så vi kan tilpasse os. Måske er der mange ting i dit liv, der må ændres efter dette tab.

Når det første chok aftager og din sjæl prøver at følge med, kommer der måske en tid med sorg, selvom du prøver at komme videre i dit liv.

Det er bedre at acceptere den nye tid, selvom den måske er svær, end at prøve at holde fast på den gamle.

Følgende er de fire nøgler, som Helligånden gav mig, til at vandre med Jesus igennem sorg. De har hjulpet mig med at bearbejde sorgen og finde helbredelse. Jesus er når, også når vi ikke mærker det. Og han ønsker at være med på denne vandring. Han vil hjælpe med at bære smerten og helbrede de knuste steder i vores hjerte.

1. Hvad har du mistet?
Den første nøgle handler om at anerkende, hvad du har mistet. Det er helt i orden at mærke det. Der kommer måske også nogle tårer. Når tårer kommer ud, kan Guds nåde komme ind.

Hvad elskede du ved den person, det job, den tjeneste eller situation, som du kommer til at savne? Tal med Jesus om det. Fortæl ham om det. Bring det til ham når noget nyt opstår, som du vil savne. 

Når nogen vi er tæt på dør, kommer vi til at løbe ind i situationer, stedet og samtaler igen og igen, der vil minde os om dem. Sorg kommer måske, fordi vi ved, vi aldrig vil opleve det samme med dem igen. Det er helt okay og helt normalt. Det bedste, vi kan gøre, er at bringe det til Jesus. Fortæl ham du elskede dette og vil komme til at savne det. Lad ham trøste dig.

Jeg skriver ofte i en notesbog, når jeg taler med Jesus, fordi det hjælper mig at sætte farten ned og se flere detaljer. Og så viser han mig ofte nye ting, mens jeg skriver. At skrive de ting ned som du elskede, og vil savne, kan også være en måde at overgive det til Jesus. 

Tilgivelse er også meget vigtigt. Hvis du oplever bitterhed og vrede, når du begynder at liste, hvad du har mistet, så bed Jesus hjælpe dig med at tilgive. 

Det kan være mennesker der var involveret i dit tab, som du har behov for at tilgive. Det kan være din chef eller andre, der tvang dig ud i denne situation. Det kan være dig selv, du har brug for at tilgive, hvis du mener, dine egne handlinger er skyld i dette tab. Det kan endda være Gud, du har brug for at tilgive, hvis du bebrejder Gud for denne situation. Ikke fordi Gud gør noget forkert, men fordi vores hjerter har brug for at give slip.

Tilgivelse er ikke en følelse. Det er et valg. Vi kan vælge at sige højt: “Jeg tilgiver … for … “ lige meget, hvad vi føler. Og hvis vi bliver ved med at gøre dette, når bitterhed eller vrede opstår, vil vi opleve friheden som tilgivelse bringer. Vi vil mærke, at det hjælper os hele i vores sorgproces.

Så pas på ikke at bruge listen over, hvad du har mistet til at bebrejde Gud. Lav den kun for at anerkende smerten og tabet, og lad Jesus bære den sammen med dig.

2. Hvad har du stadig?
Når vi ser, nyder og er taknemmelige for det vi stadig har, begynder vores perspektiv at forandre sig.

Hvis du har mistet en kær, kan du måske begynde at fokusere på de kære, du stadig har i dit liv. Din ægtefælle, dine børn, dine venner eller din kirke familie. 

Hvis har du mistet dit job eller din tjeneste, har du måske stadig evner og talenter, du kan bruge, til at hjælpe folk på andre måder. Måske skal du søge et nyt job, men selv den ekstra tid derhjemme kan være en velsignelse for dig, din familie, dine naboer eller venner.

Lige meget hvor stort vores tab er, vil der stadig være ting, vi kan være taknemmelige for. Jeg siger ikke, det vil være nemt. Intet omkring sorg er nemt. Men at fokusere på at skabe et nyt liv med disse, vil hjælpe i processen. Taknemmelighed er et kraftfuldt redskab, når det handler om helbredelse for vores sjæl.

3. Hvilke ting er nu blevet usikre i dit liv?
At skabe et nyt liv uden den person, det job, det hjem eller den situation, er ikke nemt. Vi har brug for Guds hjælp. Det kan sommetider virke overvældende. Men når jeg begynder at skrive de ting ned som før var sikre i mit liv, men ikke længere er det, føles det ikke længere så overvældende. Jeg kan give det til Gud og bede om specifik hjælp med dette.

Hvis du eller din ægtefælle har mistet et job, så er din indtægt og evne til at betale dine regninger, måske gået fra at være sikre til nu at være meget usikre. Bring det til Gud. Han er vores forsørger. Han har lovet at han aldrig vil lade dig i stikken eller svigte dig. Stol på at han vil løse problemet og tage sig af dig.

4. Hvem sørger også?
Nogle gange er vi alene i vores tab og sorg. Men ofte rammer det også andre. At holde disse mennesker for øje og søge Jesus for, hvordan du kan hjælpe dem i deres smerte, kan faktisk bringe helbredelse i din egen sorg.

En død i familien vil også efterlade andre familiemedlemmer i smerte. De skal også vandre gennem sorg og vende sig til et nyt liv uden den afdøde. Måske kan vi hjælpe dem med deres smerte og gøre deres overgang nemmere.

Hvis det firma, du arbejdede for, blev opløst og alle dine kollegaer også blev fyret, er der måske en måde at hjælpe nogen af dem i deres smerte og overgang. deres pain and transition.

Det vil altid føles nemmere bare at fokusere på os selv og vores egen smerte. Men når vi lider, vil det faktisk hjælpe os at hjælpe andre. Det er sådan Gud har skabt os.

Tålmodighed, skønhed og kreativitet 
At sørge er en proces, der kan føles som et maraton. Det er ikke en sprint eller en hurtig-løsning.

Det er meget vigtigt, at vi kan være tålmodige og kærlige overfor os selv og andre, der sørger. Det giver os tid og plads til helbredelse og overgang.

Måske skal du skære ned på ting i din hverdags-rutine, og ikke tvinge dig selv til at gøre noget, bare fordi du normalt gør det. Stol på at Gud nok skal få dig tilbage dertil igen.

Skønhed og kreativitet er også utrolig godt for vores sjæl. Det hjælper os med at sætte farten ned, stoppe og trække vejret dybt og sætte pris på livet igen. Prøve at komme ud i Guds smukke natur så ofte som muligt. Brug tid på at lave noget kreativt, så som kunst eller musik, eller hvad du end er god til og nyder.

Det at noget slutter i vores liv betyder ikke, at Gud er blevet overrasket. Han har en vej igennem og han ved godt at vejen til den anden side kan være hård. Men han er med os i ilden og han bringer altid skønhed ud af asken.