Jeg er i gang med at lytte til en bog af H. A. Baker, Rolland Bakers bedstefar, der hedder “Visioner bag sløret”. Bogen beskriver nogle fantastiske møder, en gruppe kinesiske børn havde med Jesus. På bønnemøder oplevede de at se Himlen i store detaljer. Flere af dem beskrev Himlen på en særlig måde, der sad fast hos mig. De kaldte Himlen for “Glædens land”.
I mange år har jeg bedt om, at Hans rige måtte komme, og Hans vilje ske, på jorden som det er i Himlen. Jeg kan endda huske at have undervist børn om dette. For at de kunne forstå denne bøn bedre, gennemgik vi, hvordan Himlen er, og at Gud ønsker det samme her på jorden. Der er ingen sygdom i Himlen, så Gud ønsker at helbrede os, når vi er syge. Der er ingen smerte i Himlen, så Han ønsker at trøste os, når vi er kede af det osv. Glæde var dog aldrig særlig højt på listen. Men Himlen er glædens land. På samme måde som Han ønsker at helbrede os og trøste os, ønsker Han også, vi skal være fulde af Hans glæde, ligesom Himlen er fuld af Hans glæde.
Glæde gør en forskel
En af siderne i Åndens frugt er glæde (Gal. 5,22). Frugt kommer automatisk ud af et træ, når det suger næring fra det rette sted. På samme måde kommer Åndens frugt automatisk ud af os, når vi suger fra Jesus. Når vi venter på Ham, vandre med Ham, og når vi lærer Hans ord at kende, og stoler på Ham.
Guds rige er retfærdighed, fred og glæde i Helligånden (Rom. 14,17). Når vi søger Hans rige, bærer vi Himlen med os. Glædens land.
En af mine veninder blev kaldet til at være missionær i en krigszone, og jeg kan huske, hvordan hun beskrev den mission, Jesus gav hende. “At elske og le”. Hun skulle bringe kærlighed og glæde til et af de hårdeste steder i verden, hvor terror og frygt reagerer. I vores naturlige sind kan dette lyde helt vildt, men Guds veje er altid højere, og Hans kærlighed og glæde gør en forskel. I Hans kraft elsker min veninde mennesker på ekstravagant måde, og ler når hun møder fare.
Dette er en fantastisk mission, fordi glæde og latter forandrer stemningen. Tingene ser ikke helt så grå ud mere, og det der virkede meget vigtigt, er måske ikke så vigtigt alligevel. Det tvinger også mennesker til at vælge. At bringe glæde og tro på Gud ind i en negativ og svær situation, viser mennesker, at der er en anden vej. En bedre vej. Om de så ønskede det eller ej, er de nu tvunget til at vælge, om de vil holde fast i deres smerte, eller lade det gå, og vælge Hans vej. Vejen til kærlighed og glæde.
Esajas 61 kaldet
Esajas 61 beskriver rigtig godt, hvad det betyder at bringe Himlen til jorden. Da Han var hjemme i Nazaret (Luk 4,16), citerede Jesus Es. 61 om sig selv. De så Ham måske ikke, for den Han virkelig var på det tidspunkt. Men Han valgte at læse dette skriftsted for dem. Ved at gøre dette, tror jeg, at Han gav dem en chance for at forstå senere.
På samme måde som vi er kaldet til at følge Jesus, tror jeg også, vi har et Esajas 61 kald. Om vi så er i en krigszone i et fattigt land, eller i en kontorbygning i et rigt land. Vi er kaldet til at bringe godt budskab til fattige, og lægedom til dem hvis hjerte er knust. At udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede. At trøste dem alle, der sørger, give hovedpynt i stedet for aske og (min personlige favorit i øjeblikket) glædens olie i stedet for sørgedragt, lovsang i stedet for svigtende mod.
Mere end nogensinde før har mennesker brug for, at vi træder ud og bringer Himlen til jorden i Hans kraft. At vi bringer tro, kærlighed og glæde ind i enhver situation, fordi vi er kaldet og salvet. At vi drager nær til Ham, så Helligåndens frugt kan flyder over omkring os. Særligt glæde!