Start with peace

Start med fred

‘For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden.’ Rom. 14,17 

For nogle år siden hørte jeg Joyce Meyer tale om disse tre ting; retfærdighed, fred og glæde, og om hvordan de virker i denne særlige rækkefølge. Når vi tager imod det, som Jesus gjorde på korset, og omvender os, tilgiver Han vores synd, og vi bliver retfærdige - hvilket betyder “ret ind for Gud”. 

Når vi retfærdige, kan vi modtage den fred, som Jesus gav os. ‘Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver’ (Joh 14,17). Og når vi så har Hans fred, kan vi få Hans glæde.

Jeg begyndte at teste dette i mit eget liv, fordi jeg syntes det var meget interessant. Og jeg begyndte at opleve sandheden i det. Selvom jeg blev retfærdig, da jeg tog imod Jesus, kan jeg stadig mærke, hvordan jeg mister freden, hvis jeg synder. Men hver gang jeg omvender mig fra synden, vender freden tilbage. Og når jeg har freden, er glæde let at træde ind i.

Jeg har også oplevet, hvor svært det er at have sand glæde, hvis jeg ikke har fred. Først når jeg kommer tilbage til denne fred, som kommer fra Jesus - ikke den fred som verden giver - kan jeg mærke sand glæde. Derfor er den tredje nøgle til at glæde mig i Herren: “Start med fred”. Jeg starter med at tjekke min fred, og hvis den er forsvundet, går jeg efter at få den tilbage.

Når freden er forsvundet
Jeg tror, vi alle kan mærke, når freden er forsvundet. Særligt hvis vi virkelig åbner op for Jesus. Han ønsker, vi skal leve i fred, så Hans liv frit kan flyde igennem os. Og Helligånden er god til at skinne lys på de steder, hvor freden er forsvundet, hvis vi giver Ham lov.

Men så er spørgsmål, hvad der stjal vores fred? Nogle gange ved vi præcis hvad det var, men hvis ikke, så vil Helligånden også alting hjælpe med dette. Han kan give os indsigt, når vi venter på Ham. Og Han vil altid vise os, hvordan vi kan få freden tilbage.

De ting der oftest stjæler vores fred er synd, bekymring, frygt og smerte. Hvis vi ikke gør op med disse ved omvendelse, tilgivelse, tillid til Hans ord og overgivelse til Hans vilje, kan de blive til vrede, bitterhed og forkastelse. 

Stjålet eller givet?
Joyce Meyer nævnte også, at vi kan vælge, om vi vil give vores fred væk. Så mens jeg overvejede, hvordan jeg kunne bevare freden, tænkte jeg også over, om freden bliver stjålet fra os, eller om vi selv giver den væk? I den anden del af Joh. 11,27 siger Jesus: ‘Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!’ (kursiv er mit)

Dette viste mig, at bekymring og frygt ikke bare er noget der sker med os. Vi kan selv bestemme! Vi kan tillade vores hjerter at være bekymrede, når noget uventet sker, eller vi kan gøre, som Jesus sagde: “Jeres hjerte ikke ikke forfærdes”. Vi kan vælge at give alt der bekymrer os til Ham, og bevare vores fred.

Kast al jeres bekymring på Ham, for Han har omsorg for jer. 1. Pet. 5,7

Jeg ved, det ikke altid er let, og ofte vil vores første reaktion måske være at frygte, være bekymret eller blive såret. Men vi kan altid vælge at samarbejde med Helligånden, og få vores fred tilbage, hvis vi har givet den væk.

Hvis vi kan bevare freden, lige meget hvordan verden omkring os ser ud, præcis som Paulus gjorde, da han skrev brevet til filipperne, kan vi gentage hans ord, og glæde os i Herren.