Gud er en god Far, som længes efter en dyb relation med sine børn. Han gav os sit allerbedste, da Han sendte Jesus, fordi Hans elsker os så højt. Han sendte ikke en slave eller en tjener. Han sendte sin eneste søn. Men hvordan er kærligheden fra vores side? Giver vi Ham vores bedste?
I alle gode forhold flyder kærlighed, respekt og ære frit frem og tilbage. Når vi elsker nogen højt, er det intet problem at give dem vort første og bedste. Men hvis vores relation til Gud kun handler om at følge nogle regler, eller krydse noget af på en liste, så er der noget galt.
Lever vi fra relation eller religion?
I Malakias’ bog 1 kan vi se, hvordan forholdet mellem Israelitterne og Gud var blevet vanskeligt. De begyndte at relatere til Gud ud fra religion og regler, i stedet for kærlighed og respekt. De gjorde kun det absolutte minimum for at følge reglerne, og de bragte urene ofre i form af syge og blinde dyr.
Vi ser det også i forskellen på Kain og Abels ofre til Gud (1. Mos. 4). Abel bragte Gud et offer af det første og det bedste, hvilket viser, at han elskede Gud, og ønskede at ære Ham. Men Kain bragte kun et offer af noget af hans arbejde. Hvordan mon Kains relation til Gud var?
Når vores relation til Gud handler mere om at gøre, end at være, så daler motivationen. Vi bruger måske tid på at læse i Hans ord og bede, men gør vi vort bedste - eller gør vi det bare for at være “en god kristen”? Vi betaler måske tiende, og giver i offer, men giver vi vort første og bedste ledet af Helligånden - eller gør vi det bare, fordi vi føler vi skal?
Hvis det er kommet dertil, er der ikke meget relation over det. Som en ven eller ægtefælle der kun bruger tid sammen med dig, for at kunne sætte et kryds på listen. Eller som kun giver dig gaver, fordi de føler de skal.
Velsignelserne ved et kærligt forhold
Selv i Malakias’ bog ser vi, hvordan Gud længes efter at blive æret som en Far. Men Han beder os ikke om det første og bedste, fordi Han ønsker, vi skal følge nogle regler, eller være slaver for en religion. Nej, tværtimod ønsker Han at være i et godt forhold med os, hvor vi giver, fordi vi er motiveret af kærlighed.
Men vi kan kun nå frem til dette kærlige forhold til Gud, når vi er villige til at droppe tjeklisten, og vores få-det-overstået attitude. Når vi tager os god tid, til virkelig at lytte til Helligånden, og åbne vores hjerte for Ham. Når vi er villige til at gå dybt ned. At lære Jesus at kende, og dele de svære ting. Når vi tillader at Han kommer helt ind i hjertet. Det er kun en hjerte-til-hjerte kontakt, der skaber en dyb relation.
Når vi kan leve i et sådan kærligt forhold til vores Far i Himlen, vil ønsket om at give Ham vort bedste flyde frit. Overalt i skriften ser vi også, hvordan Han lover os velsignelserne, der kommer fra den slags relation med Gud.
“Men for jer, der frygter mit navn, skal retfærdighedens sol stråle frem, under dens vinger er der helbredelse. I skal komme ud og springe omkring som fedekalven.” (Mal 3,20)
Den engelske oversættelse af dette vers siger til sidst: “Og I skal gå ud og springe af glæde, som kalve sat fri fra stalden.” Igen kommer vi tilbage til glæden! I et dybt og kærligt forhold med vores Far, kan vi ikke lade være med at give Ham vort bedste, og ære Ham. Og så giver Han os sit bedste igen - et liv hvor glæden altid er tilgængelig.
