‘Find din glæde i Herren, så giver Han dig, hvad dit hjerte ønsker.' Sl. 37,4
Der er altid mere, vi kan lære om glæde. Nye åbenbaringer vi kan få i Bibelen. Selv de skriftsteder vi kender rigtig godt, kan Gud vise os, som om vi aldrig har set dem før.
Dette vers fra Salmernes bog er et yndlingsvers for mange af os, tror jeg. Det er et stærkt løfte. Men det giver os også noget, vi kan gøre for at få løftet, ikke også? Det troede jeg i hvert fald i mange år. Jeg læste dette vers, som om det var en byttehandel. Hvis jeg gør det her, (finder min glæde i Herren), vil Han gøre det her, (give mig, hvad mit hjerte ønsker). Men jo mere jeg lærte Gud at kende, jo mere forstod jeg, at det ikke hænger sammen på den måde. Vi kan ikke indgå ‘aftaler’ med Gud. Han elsker os, og gav sin eneste søn, så vi kan få evigt liv, og en vej tilbage til Faderens arme, bare ved at tro på Jesus. Men Han er også Gud. Hans veje er ikke som vores. Vi kan ikke gøre os fortjent til Hans kærlighed eller Hans velsignelser.
Lige så højt som Han ønsker at velsigne os - ligesom enhver kærlig far ønsker at velsigne sine børn - ønsker Han også det bedste for os. De planer Han har for vore liv, er så meget større, end vi kan forestille os. De er til for vores gode, men de er også til for Hans herlighed. Han ønsker, vi skal stole på Ham, og være helt med, lige meget hvad.
Dybere
Dermed forandrede mit perspektiv på dette vers sig igennem årene. Jeg begyndte at se, hvordan mine længsler blev mere lig med Hans, jo mere jeg lærte Ham at kende, og jo mere jeg elskede Ham. Jo mere jeg frit kunne finde min glæde i Ham - uden nogen forventning om at få noget - jo mere smeltede mit hjerte sammen med Hans. De ‘ønsker’ jeg troede, jeg havde, betød pludselig ikke så meget mere. Særligt når det kom til materialistiske ønsker og længsler, som altid sneg sig ind, på en eller anden måde.
Jeg huske endda, en åbenbaring Han gave mig angående dette engang. På det tidspunkt boede jeg på et lille værelse uden indlagt vand, og med fælles badeværelse. Jeg har boet mange forskellige stedet i mit liv, så jeg tænkte ikke så meget over det. Jeg fik det til at fungere, ligesom jeg altid havde gjort. Men så begyndte jeg at se, hvordan folk omkring mig fik nye biler, nye huse, nye fjernsyn og en masse andre materialistiske ting, der var langt fra, hvad jeg havde råd til. Jeg begyndte at tænke over, hvordan mit liv mon nogensinde kunne være et vidnesbyrd for dem. Ville nogen ønske at leve for Jesus, når de sammenlignede deres liv med mit? Mit liv så i hvert fald ikke særlig velsignet ud, i forhold til deres.
Før jeg rigtig havde nået at få formuleret mit spørgsmål til Gud, brød Han ind i mine tanker. (Jeg elsker, når Han gør det - besvarer et spørgsmål, før vi kan stille det!) Han sagde: “Kristina, dit liv er et meget større vidnesbyrd til mennesker omkring dig, når de ser, at du kan være glad og have fred uden alle de ting. Glæde og fred er menneskets sande længsler. Mange prøver at opnå dette gennem materialistiske ting. Men det varer sjældent særlig længe.”
Gud vil altid give os, hvad vi har behov for. Men ofte kan vi blive narret til at tro, vi ønsker eller længes efter noget, der faktisk ikke rigtig betyder noget. Da jeg gik i gymnasiet, kendte jeg Gud, men vandrede ikke så tæt med Ham. Han arbejdede dog stadig i mig. En aften var jeg til en fest, og min helt nye mobiltelefon, som jeg var meget glad for, blev stjålet. Da min veninde spurgte ind til det, kom der følgende ord ud af min mund: “Nåh ja, men jeg kunne jo ikke tage den med til Himlen alligevel.” Det var helt sikkert Gud, der gav mig sit syn på situationen.
Endnu dybere
Jo mere vi kan glæde os fuldt ud i Ham, jo mere bliver vores ønsker som Hans. Men er det muligt at gå endnu dybere ned i dette vers?
For ca. et halvt år siden oplevet jeg et tidspunkt i tilbedelse, hvor jeg var fuldt ud tilfreds i Ham. Jeg har helt overgivet, og mit hjerte var så fyldt med glæde, at det næsten var overvældende. Intet andet betød noget. Alt omkring mig forsvandt i det øjeblik med Ham. Alt jeg ønskede var bare at være i Hans nærvær.
Lige dér slog det mig! Opfyldelsen af den anden del af dette vers var allerede sket. Jeg havde nok altid set det som et løfte, der ville blive opfyldt over tid. Men i det øjeblik, da jeg gjorde den første del af verset (fuldt ud glædede mig i Ham), blev den anden del opfyldt! (Han gav mig, hvad mit hjerte ønskede).
Den eneste længsel der virkelig betyder noget i dybden af vores sjæl, er vores længsel efter Ham. Vi er skabt med et enkelt formål; at elske og blive elsket af Ham. Alt andet kommer ud fra det. Mange længsler og ønsker er bare symptomer på en dybere længsel - at blive elsket, værdsat og set af Ham som selv er kærlighed. Ham der skabte os for sig selv.
Selvfølgelig ønsker Han at give os gode gaver, og dette er ikke for at tage noget væk fra de løfter, Han har givet. Men når vi helt og fuldt kan glæde os i Herren, på en sådan måde, at intet andet betyder noget, kan vi se og mærke, at Han allerede har givet os vores hjertes dybeste ønske - sig selv!
