Jeg elsker det faktum, at David altid var ærlig og åben over for Gud. Overalt i Salmerne ser vi, hvordan han delte både godt og ondt. Selvom han levede i en tid, hvor skikken var, at folk kun hørte fra Gud gennem profeter eller præster, ser vi gang på gang, hvordan David selv søgte Herren.
Han bad om vejledning. Han priste Gud for sejrene. Og da han syndede og fejlede, og hans søn var ved at dø, vendte han ikke ryggen til Gud, men fastede og bad.
Den eneste måde vi kan fortsætte med at vokse og leve det liv, vi er kaldet til at leve, er ved at forblive tæt knyttet til Gud, og have det samme åbne og ærlige forhold til Ham, som David havde. At nyde en hjerte-til-hjerte kontakt med Gud hver dag. At dele det gode såvel som det dårlige. Og aldrig vende os væk, ikke engang når vi føler os uværdige, fordi vi har fejlet eller syndet.
Der er intet, vi ikke kan sige til Gud. Han er ikke bange for at høre vores vrede eller frustration. Og Han vil meget hellere, at vi kommer til ham med vores smerter og sår, end at vi vandre væk, og prøver at ordne det alene. Det er når samtalen og hjerte-til-hjerte kontakten stopper, at vi kan komme i problemer.
Jeg har ofte haft lyst til at lave noget andet, når jeg fejlede eller syndede eller blev frustreret. Og det har jeg også gjort nogle gange. Men smerten i mit hjerte forsvinder ikke, uanset hvad jeg vælger at gøre for at 'opmuntre mig selv'. Det er først, når jeg endelig beslutter at komme til Jesus og dele og omvende mig, at jeg kan modtage den helbredelse og tilgivelse, Han købte for mig på korset. Så igennem årene har jeg lært, at det er langt bedre at dele med det samme end at vente. Et smertefuldt hjerte er ikke sjovt at bære rundt på - uanset hvor godt vi prøver at skjule det. Og det kan påvirke vores mentale og fysiske sundhed.
Gud ønsker at høre det hele
Lige siden jeg var en lille pige, har jeg haft en stærk overbevisning om, at Gud vidste alt. Jeg vidste, at jeg ikke kunne skjule noget for Ham, så jeg prøvede ikke engang. Men endnu mere end det tror jeg, at Han ønsker at have samtaler med os. Han ønsker at høre, hvad vi har at sige, også selvom Han allerede ved det.
Adam og Eva vandrede med Gud i Edens have, og talte om dagens begivenheder. Jeg forestiller mig, at de en dag gik sammen, og Adam sagde: "I dag skulle jeg navngive to slags heste, der så sjove ud. Den første havde striber overalt, så den kaldte jeg for en zebra. Den anden havde en rigtig lang hals og mange pletter. Jeg kaldte den for en giraf. ” Det må have været sjovt for Gud at høre Adam fortælle denne historie - selvom det måske ikke skete, ligesom jeg forestiller mig. Men vi er Hans børn, og fællesskab med os var altid målet. En stærk forbindelse mellem hjerterne skaber det dybeste forhold. Så jeg tror, at Gud nyder at høre, hvad vi har på hjerte - uanset hvad det er.
Være bevidst om at bevare hjerte-til-hjerte kontakten
Dette liv kan holde os travle, og stille mange krav til os. Og jeg har fundet ud af, at jeg har brug for at gøre det til min førsteprioritet at bevare hjerte-til-hjerte kontakten med Gud. Ikke bare bede for alle de ting, der foregår, eller læse mine daglige kapitler i Bibelen - selvom det er godt. Men jeg har brug for tid, hvor jeg virkelig kan åbne mit hjerte, og lade Helligånden vise mig, hvad der foregår.
I en undervisning for børn illustrerede vi dette ved at tage en lommelygte, og skinne ned i hjertet (som var en spand). På den måde tillod vi Helligånden at skinne rundt i vores hjerte, og lade Ham oplyse ethvert område med smerte. Vi tillod Ham at betjene skuffelser eller sorg. Og vi lod taknemmelighed flyde over, når lyset hjalp os med at huske, hvad Han havde gjort for os.
En af de måder, der har været mest effektive for mig i at bevare hjerte-til-hjerte kontakten stærk, igennem de sidste par år, har været at nedskrive mine samtaler med Jesus. Hver dag fortæller jeg, hvordan jeg har det, og hvad der er sket, og mens jeg gør det, lytter jeg efter Hans svar og visdom. Der er noget kraftfuldt ved at skrive mine samtaler med Ham ned. Det tager lidt længere tid end bare at tale, så det giver mig mere tid til at lytte, mens jeg skriver. Ofte har jeg set tingene i et nyt lys eller modtaget et svar, mens jeg stadig skrev. Jeg beder stadig højt for mennesker og situationer, fordi der er kraft i det talte ord. Men når jeg har mine hjerte-til-hjerte samtaler med Jesus, skriver jeg. Nogle gange skriver jeg lidt, nogle gange skriver jeg meget. Det er ikke så vigtigt, hvor lang eller kort det er, det handler bare om at dele liv. Som at gå på stranden med en ven, eller spadsere i skoven en varm sommeraften. Dele åbent og lytte oprigtigt. Bevare hjerte-til-hjerte kontakten stærk.
