I denne uge læste jeg den velkendte historie om David og Goliat i 1. Sam. 17. Fjenden Goliat kom ud i fuld styrke for at skræmme og intimidere. Det mindede mig om tider i mit liv, hvor jeg er stødt på en mur, og det føltes som om, fjenden råbte mig lige ind i ansigtet. Måske har du også oplevet dette på et tidspunkt. Djævlen påpeger hvor umuligt det hele er, og fortæller os, at vi aldrig vil komme forbi ham.
Men det hele er bare en løgn og en skæmme-teknik. På samme måde som Filistrene sendte deres største kriger Goliat ud for at skræmme, føles det måske også, som om vi er oppe imod noget stort og skræmmende. Men sandheden er, at djævelen bare prøver at gøre sig selv til noget stort og stærkt, når han i virkeligheden bare er en lille ting i Guds øjne. Han prøver at råber højt af os, for at skræmme os, og nogen gang føles det måske, som det eneste vi kan høre. Men når vi finder tilbage til Guds ord, vil Han altid drukne fjendens larm.
Nøglen til at besejre fjenden
Ligesom Gud gav David en nøgle til at besejre Goliat, vil Han også give os en nøgle, når vi søger Ham. Saul og Israelitterne var bange fordi, de fokuserede på problemet, og prøvede at finde en løsning i egen kraft. Saul udlovede endda en belønning, for at få nogen til at gå op imod Goliat. Men det var den forkerte motivation. Sandt mod kommer fra at høre Guds ord, ikke fra løftet om en belønning.
David var den eneste, der lyttede til Guds strategi. Han havde været oppe imod kæmper før - selvom det måske var en lidt anden slags - men han vidste, hans skulle lytte til Guds vejledning i en situation som denne. Og Gud gav ham nøglen til at besejre fjenden. Det så sikkert skørt ud for alle andre, og Goliat mobbede ham endda og sagde, det ikke ville virke. Men ligesom enhver anden gang i Bibelen, hvor Gud vandt sejr på en “skør” måde, gjorde Han det også her.
Gideon blev bedt om at skære sin hær ned fra 32.000 til 300 mænd. Og så besejrede de Midjanitterne med trompeter og tomme kander med fakler indeni. Gud gav dem den rette nøgle, og så gjorde Han selv resten. De stolede på Gud, mere end de stolede på deres egen styrke eller logik, præcis som David gjorde. (Dom. 7)
Herren giver sejr
“Krigen er Herrens” (1. Sam. 17,47). Gud er altid på vores side, og Han kæmper for os. Han vil give os nøglen til at bekæmpe den fjende, der råber os ind i ansigtet. Men vi må lytte til Ham og stole på, at Han giver sejr. Og så må vi gå med den nøgle, Han giver os, lige meget hvor skørt det end ser ud. Når vi hører Hans ord, giver det mod til at gå. “Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går.” (Jos. 1,9)
